Film / fiktion / komedier

Adam


Beskrivelse


Romantisk komedie om den socialt indelukkede Adam, der møder den jævnaldrende Beth. Mellem dem opstår et helt særligt venskab, der langsomt udvikler sig til kærlighed. Men det kan være svært at få kærligheden til at fungere, når man kommer fra to helt forskellige verdener.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. apr. 2010

af

af

Suzette Frovin

d. 20. apr. 2010

En rigtig fin film for det voksne publikum. Ville kunne formidles som en anderledes romantisk komedie.

Efter faderens død bor Adam alene i den store lejlighed. Adam har Aspergers syndrom, en mild form for autisme, og er ikke vant til at socialisere med andre. Da en ung kvinde, Beth, flytter ind i en lejlighed i opgangen, mødes de to og bliver forelskede. Men kærligheden er svær at få til at lykkes, og både Adam og Beth må kæmpe for at få enderne til at mødes. En romantisk komedie instrueret af Max Mayer, der blandt andet har laver et afsnit af "The West Wing".

Det er oplagt at sammenligne filmen med både Rain man, 1988, og Forrest Gump, 1994, og Adam henviser da også til begge film undervejs. Hovedrollen spilles af Hugh Dancey kendt fra bl.a. Confessions of a shopaholic, 2009. Filmen vandt en pris ved Sundance Festivalen i 2009.

En rigtig fin film, som både er humoristisk og rørende. Beskrivelsen af det svære forhold mellem Adam og Beth er medrivende, og særligt Hugh Dancys fortolkning af Adam er meget imponerende. Filmen giver et kærligt portræt af en mand, der måske nok har problemer med sociale relationer, men som gør, hvad han kan for at lære alle de konventioner, der er mellem mennesker. En film, der helt sikkert vil kunne få et stort publikum.



Informationer og udgaver