Alt om Adele, den britiske verdensstjerne med den store stemme. Til hendes mange fans.
Adele L. B. Adkins, født 1988, bliver som 14-årig optaget på talentskolen BRIT School og består sangprøven med udmærkelse. Snart begynder hun at skrive egne sange, debuterer med sit første album som 19-årig, vinder priser og bliver en international stjerne. Hun er en bramfri ung kvinde, der også er kendt for at bande, ryge, drikke og være mere buttet end de fleste andre sangstjerner. Bogen gennemgår kronologisk og minutiøst hendes liv frem til februar 2017, baseret på kilder omkring hende. Ingen illustrationer ud over forsidens portrætfoto. Adeles horoskop og oversigt over livsforløb afslutter bogen.
Forfatteren og hans team har researchet særdeles grundigt til denne ikke særligt velskrevne bog om Adeles karriere, livsførelse, personer omkring hende m.m. Man får fornemmelsen af at enhver, der nogensinde har været i nærheden af sangerinden, er nævnt - men ikke af at forfatteren selv har mødt hende. Bag det ugebladsagtige, namedroppende detaljemylder, rettet mod et britisk celebrity news-hungrende publikum, får vi et ganske godt indtryk af Adeles person og, for særligt interesserede, et kig bag om periodens britiske musikscene.
Forfatteren har skrevet en række celebrity-biografier, hvoraf en er oversat til dansk: J.K. RowlingSomeone like - Adele. Om Adele findes også Someone like - AdeleForfatteren har skrevet en række celebrity-biografier, hvoraf en er oversat til dansk: J.K. Rowling. Om Adele findes også .