Bøger / faglitteratur / vejledninger

ADHD : viden og redskaber til at mestre livet


Beskrivelse


Få en større forståelse af, hvad ADHD egentlig er, og hvordan man får et godt liv med diagnose og behandling. Henvender sig både til personer med ADHD og til deres familie, pårørende, sundhedspersonale, pædagoger og lærere mv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. maj 2022

af

af

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 20. maj 2022

Få en større forståelse af, hvad ADHD egentlig er, og hvordan man får et godt liv med diagnose og behandling. Henvender sig både til personer med ADHD og til deres familie, pårørende, sundhedspersonale, pædagoger og lærere mv.

Hver dag kæmper mange mennesker med at få hverdagen til at hænge sammen uden at vide, hvad de egentlig kæmper med og imod. Mange går rundt med ADHD, uden at have nogen anelse om det. Årsagen er bl.a. at meget få ved, hvad ADHD egentlig er og har en modvilje mod diagnosen. Forfatteren blev selv diagnosticeret med ADHD som voksen og havde forinden ikke vidst, hvad hun kæmpede med på trods af sin lægeuddannelse. Selv almindelige hverdagsopgaver var uoverskuelige, det var svært at følge med i børnenes hverdagsliv og jobbet var stressende. Diagnose og behandling gav hende en helt anden livskvalitet. I bogen deler forfatteren ud af sine erfaringer, giver nye vinkler på ADHD, gennemgår diagnosekriterierne, behandlingsformer og kommer desuden med konkrete bud på strategier og taktikker til de små og store udfordringer i hverdagen. Forfatteren er uddannet psykiater og psykofarmakolog. Hun arbejder i dag med misbrugere og underviser sundhedspersonale og pårørende om ADHD.

Velskrevet og grundig bog, der giver mange nye vinkler på ADHD, samtidig med at man får forfatterens personlige historie.

Manu Sareens Hører du overhovedet efter?! giver en god indføring i livet med ADHD, og hvordan man kan mestre lidelsen.