Adressebog

Anderledes bog om det moderne samfund og liv skrevet i en blanding af drama og digt. For interesserede i moderne litteratur.

"Adressebog" af Ulla Koppel består af replikker med navngivne figurer i et langt tekstforløb. Replikkerne er rimede og brudte som i en ældre digtform. Tid og sted står ikke klart, men teksten indledes med Storm P.s ikoniske vagabondpars navne, Perikles og Archibald, der taler nonsensagtigt indbyrdes. Flere personer kommer ind: yngre kvinder og indvandreres stemmer: "Viveca: visse vasse/lille Basse/taler om at være bramfri/ikke om at skifte stil/på med stilletten/indtag fregatten. Lizzie: fixe faxe/ingen chance at forskertse/jeg er frisk med vinger på/ud at flyve højt på strå. Perikles: hej der kommer Suleima ovre fra nummer fem/hun er lige ved at dejse/vist på tide hun vender hjem. Suleima: Klokke er 5.09/natten er forbi/mit hoved runger/af nye glæder nye skridt(...)". Teksten er illustreret med animationsagtige farvetegninger.

Bogen ligner ikke noget andet og udgør en art hybridtekst, hvor sprog, rytme og billeder skal virke sammen. Ikke i en umiddelbar sammenhæng, men som en allegori til tidens kaos og mangfoldighed, hvor man lytter til de forskellige stemmer. Stemmer og replikker påkalder sig opmærksomhed, men teksten er ikke lige sammenhængende og fængende i hele forløbet.

Bogen ligner ikke rigtig noget andet og ligger et sted mellem bevidsthedsstrøm og nyt teater.

Læs hele vurderingen