Som titlen siger er her endnu en bog om at lave juledekorationer og adventskranse. 1 alt er her vist ca. 40 modeller. Forfatteren er ny på området. Hendes bog er præget af hendes lyst til atlave nye og anderledes juledekorationer. Der er farvefotos af alle modellerne og dertil en udførlig arbejdsbeskrivelse. Der bruges mange forskellige materialer, både ting fra naturen:Buksbomkviste, kogler, vedbend, kristtjørneblade, rosenkål m.m. og ting, som kan købes: Bischmarksbolscher, hele nelliker, små pakker, nisser, guldbær, perleknapper m.m. Der er flere slagsforskellige dekorationer: Kræmmerhuse, træer (bygget over oasiskegler), kugler og dørpynt. Forfatteren forklarer grundigt, hvordan man binder en halmkrans, hvordan man tagdækker med blade, hvordanman binder sløjfer og hvordan man sætter ting på ståltråd. I forvejen har vi jo en del bøger med forslag til julepynt. Bogen her kan mest sammenlignes med bøgerne af Hanne Ploug: Naturens pynt tiljul, 1993 og Julepynt fra naturen, 1992og E. Broeng: Politikens julepynt, 1987. Desuden er der i Pulleyn: Kransebogen, 1992, kranse til alverdens formål. Bogen her har et smukt layout, og den vilgivet kunne anvendes af mange voksne som inspirationskilde.