Bøger / skønlitteratur / roman

Advokatens drømmefanger


Beskrivelse


Advokaten Jannik er til hård sex, uden følelser involveret. Smukke Victoria lever af at bedrage mænd. De har begge en dunkel fortid, der har givet dem ar på sjælen. De vil ikke binde sig, men kan de modstå hinanden?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. dec. 2016

af

af

Merete Trap

d. 8. dec. 2016

Flot rigmand med problemer med at binde sig, og en smuk snydepels af en kvinde. En farlig cocktail. Scenen er sat til en underholdende erotisk roman. Bogen er en selvstændig spin-off til forfatterens "Dominic-trilogi". For de mange fans af den erotiske genre.

Den benhårde advokat Jannik har ikke lyst til at binde sig, og har kun sex med ludere. Om nætterne plages han af mareridt. Den smukke Victoria agerer luder, men i virkeligheden bedøver hun mænd og frarøver dem penge. Hun sparer op til noget, men til hvad? Da Jannik og Victoria møder hinanden, opstår der uventede følelser mellem dem og da Victoria bliver voldtaget, går Jannik ind og beskytter hende. Men både Jannik og Victoria gemmer på store hemmeligheder fra deres fortid. Kan disse plagede skæbner forenes? Pernille Vørs har tidligere skrevet "Dominic-trilogien".

God og underholdende erotisk roman, i den lette ende. Der er mange sex-scener, men herudover er personhistorierne interessante og med kød på, hvilket giver et friskt pust til den "kendte" historie. Desuden er det forfriskende at historien foregår i danske rammer, omend også lidt pudsigt, men alt i alt fungerer det overraskende fint.

Ligesom forfatterens foregående serie "Dominic-trilogien", er denne også "Fifty Shades of Grey" på dansk og herværende kan sammenlignes med begge serier.