Æg er andet end blødkogte hønseæg. Det fortæller denne fagbilledbog om, idet den ganske kort gennemgår befrugtning og udvikling af æg hos forskellige planter og dyr. Først vises grundigt ogmeget tydeligt, hvorledes et æbletræ befrugtes og sætter æbler med kerner, der spirer ved forårstide. Dernæst vises noget mere kortfattet, hvordan udviklingen af æg forløber hos visse fisk,sommerfugle, edderkopper, fugle, krybdyr og mennesker. Ind imellem findes enkelte generelle afsnit om f.ex. ægs størrelse. Bagest ordliste. Sproget er enkelt men noget abrupt, og lay-outet med demange farvefotos samt enkelte skitser virker ofte uoverskueligt. Der er mange virkelige gode fotos, men også mange, der er for små og utydelige. Billedteksten er ret lang, og gentager for det mestetekstens faglige indhold. Forsiden viser 3 æg i naturlig størrelse, et strudseæg, et hønseæg og et kolibriæg. Billedet er spændende, men for ensidigt i forhold til tekstens mangfoldighed. Det storeemne behandles enkelt ogkortfattet, men bogen giver alligevel læseren en god fornemmelse af, hvad et æg er, at de fleste levende væsener begynder som æg. Formidling fra 6-7 år. Selvlæsning fra 10år.