Bøger / faglitteratur til børn

Affald


Beskrivelse


Denne bog ser på problemerne med de stigende mængder affald. Hvor kommer affaldet fra, hvad består det af, hvordan skaffer vi os af med det - og hvordan kan vi sammen i fremtiden finde bæredygtige løsninger på affaldsproblemet?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Poul Wibbert Esberg

2007

Affaldsproblemet er en tikkende bombe under vores velfærd, og det gøres der godt og grundigt rede for i bogen. Seks ganske fyldige kapitler indledes hver især med et scenario, år 2025, som mestendels udmaler et dystert billede, men med mulige lyspunkter, der kan vende udviklingen. Seks diskussionsoplæg til målgruppen, de 14-16-årige og ældre, gør bogen velegnet i samfundsfag, og som en fiks detalje er der bag i bogen løsningsforslag til debatboksene. Tekstmassen er ret stor, og den benytter sig gerne af fagtermer, som er fint forklaret i ordlisten. Bogen er godt bearbejdet, så Danmark både i tekst og skemaer er sat ind i den globale ramme, som bogen primært bevæger sig indenfor. De politiske tiltag på globalt niveau og NGO-organisationers initiativer er nævnt, og USA's temmeligt passive rolle understreges også. Billedmaterialet supplerer teksten udmærket. Indholdsmæssigt minder bogen om samme forlags Affald og genbrug fra 1997 og en enslydende titel, Affald og genbrug fra 2001, men den nye er naturligvis opdateret. Litteratur- og stikordsliste samt netadresser (udelukkende danske) mangler heller ikke.



Informationer og udgaver