Bøger / faglitteratur / dagbøger

Afgrundens ild : hvordan en kvinde erkender friheden gennem en sufi-mesters belæringer


Beskrivelse


Forfatterindens dagbog om den smertelige vej til selverkendelse som elev af en indisk sufi-mester.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. apr. 2005

af

af

Claus Bundgaard

d. 13. apr. 2005

I en alder af 54 rejser den engelske kvinde Irina Tweedie i 1961 til Indien for at møde sufi-mesteren Bhai Sahib. Af ham modtager hun de følgende fem år en intensiv undervisning i spirituel selverkendelse og livsførelse. Forløbet, som er gengivet i dagbogsform, bliver både forvirrende og smerteligt, inden hendes vanemæssige adfærd er blevet så tilpas nedbrudt, at hun bliver i stand til at modtage og forstå guruens belæring om guddommelig nærhed og væren. Dagbogen, der unddrager sig almindelige biografiske oplysninger om forfatterens fortid og hendes impuls til at rejse til Indien, blev til på opfordring fra hendes lærer og er skrevet som et eksempel på anskuelsesundervisning for andre åndeligt søgende. Der er skrevet mange bøger om vestens møde med østlig religion, og Tweedies mission kan i nogen grad sammenlignes med den franske kvinde Mirra Alfassa, der under navnet Moderen har formidlet den indiske guru Sri Aurobindos lære. Bogen udkom første gang på engelsk i 1979 og har siden været inspirationskilde for hard core meditationsgrupper - også i Danmark.



Informationer og udgaver