Det er glædeligt at Lamberts indføring i en række af krimi- og spændingslitteraturens betydeligste forfatterskaber nu bliver tilgængelig for danske læsere. Ganske langt op ilitteraturhistorien er genren jo over en kam blevet afvist som underlødig, men med Afgrundens rand (org. 1975) indplacerede Lambert, som en af de første, genrens ypperste repræsentanter på detlitterære verdenskort, deres kunstneriske kvaliteter berettiger dem til. Bogen består af en række essays der omhandler: W. Collins, A.C. Doyle, G.K. Chesterton, J. Buchan, E. Ambier, G. Greene,Simenon og R. Chandler. Læst hver for sig er disse essays fremragende introduktioner dels til forfatterskabet dels, p.g.a. Lamberts biografisk/ psykologiske indfaldsvinkel, til personen bag det.Han argumenterer overbevisende for at disse mestre i beskrivelse af angst og ondskab ofte selv psykologisk balancerede på afgrundens rand. Læst i sammenhæng giver bogen samtidigt et højstpersonligt bud på en genrehistorisk oversigt. Lambertskriver levende, medrivende og Afgrundens rand henvender sig bredt til alle med interesse for spændingslitteratur. Bogen er forsynet med enlitteraturliste og for den danske udgaves vedkommende med et udmærket efterskrift om Le Carré, skrevet af Bo Tao Michaélis.