Bøger / skønlitteratur / roman

Afhopperen


Beskrivelse


En russisk afhopper forsvinder sporløst i London. Den israelske agent og kunstkonservator, Gabriel Allon, skylder ham sit liv og vil finde ham. Samtidigt er noget meget nært og personligt pludselig på spil for Allon.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. juni 2010

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 15. juni 2010

Igen nyt fra Daniel Silva til spændingshylden og alle læsere af agent- og spionromaner.

Daniel Silvas nye bog, Afhopperen, er en fortsættelse af begivenhederne i hans foregående bog, Moskvareglerne, men bøgerne kan godt læses uafhængigt af hinanden. Spændingen og plottet er skruet godt sammen, og man sidder som læser og skal da også lige have det næste kapitel med. Man sidder straks i saksen, og snart er den letlæste bog færdig. Det er sådan en god spændingsbog skal være, men samtidig kan man også nyde de mange henvisninger til aktuelle begivenheder, som bogen er bygget over. Et vigtigt omdrejningspunkt for begivenhederne er "den russiske by, som undertiden kaldes London", hvor en række russiske oligarker jo har fundet et fristed, og Silva improviserer bl.a. over de virkelige begivenheder med den radioaktivt forgiftede tidligere KGB-agent Aleksandr Litvinenko. En del af handlingen foregår i et vinterklædt og koldt Rusland, som er godt beskrevet, men det er irriterende, at den danske oversættelse fastholder den engelske translitteration af de russiske ord og navne helt uforståeligt, at fx russiske kvindeefternavne skrives forkert.

Daniel Silvas bøger om agenten Gabriel Allon har mange trofaste læsere, og med Afhopperen har de nu i alt seks på dansk i serien.

Vellykket spændingsbog, som vil glæde Silvas trofaste læsere, men nye, som ikke lader sig gå på af voldsomme agentlikvideringer, kan sagtens nå at være med.