Kortroman i eksperimenterende stil, som især interesserede i ny dansk litteratur vil finde spændende.
På omkring fyrre skriftsider folder en dramatisk livshistorie sig ud, hvor vi følger en dansk kvinde og hendes 12 år ældre mand, der farer vild i Nairobis udkant, da de i bil vil finde Karen Blixens farm. Vi forstår, at kvinden, der fortæller historien, er fortvivlet over, at deres Afrikarejse slet ikke lykkes som ønsket: Hun har lovet at skrive tre artikler, men intet interessant har grebet hende. Samtidig mistænker hun manden for at være hende utro. Tankerne og minderne om hendes tidligere ophold i Afrika kører rundt i hovedet på kvinden, der bliver mere og mere utilpas, og det afspejler sig i det frapperende og springende sprog. Af en grund, jeg ikke kan gennemskue, skal bogen læses på samme måde, som man kigger i en vægkalender med blade, der vendes. På omslagets inderside er der gengivet et afrikansk maleri. Bogen formidler ikke sig selv, for der er ingen introducerende bagsidetekst.
Tellers skrivemåde kan give mindelser om fx Kirsten Hammann eller Christina Hesselholdt.
Et noget krævende formeksperiment fra Janne Teller.