Bøger / skønlitteratur / roman

Afsnit 5 - Psykiatrisk Center


Beskrivelse


Psykisk sygdom kan være svær at forstå. I korte dagbogsnotater noterer den indlagte forfatter de tanker og logikker, der holder ham i en verden, hvor han ikke er værdig og hvor folk ville blive glade, hvis han døde. Men han ved godt i klare perioder, at det ikke er sandt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. aug. 2018

af

af

Sanne Caft

d. 17. aug. 2018

Psykisk sygdom er svær at forstå og skræmmende for nogen. Med "Afsnit 5" får læseren et ærligt blik ind i et sind, der er i ubalance og de tanker og logikker, der dominerer den syge hjerne. Ikke tungt og fagprofessionelt men kort, enkelt og illustrativt. Til pårørende, kolleger, venner og fagprofessionelle.

"Afsnit 5" er kort med en række dagbogsnotater skrevet gnidret i hånden og den samme tekst trykt overfor. Teksterne er ganske korte og formidler den unge mand "Pens" tankemønster i de dage, hvor han er indlagt på Psykiatrisk Center.

Der er fokus på psykisk sygdom med tv-programmer og artikelserier. Denne lille bog kan være med til at gøre omgivelserne en smule klogere på, hvordan en psykisk syg tænker, når sygdommens logik tager over. På 62 korte sider med ganske lidt tekst, formår bogen at formidle al den smerte, det selvbillede og de stemningsskifter, som sygdommen fremkalder. Den er rigtig god at blive klog af.

Ingen lange medicinske beskrivelser eller fagsprog her. Men hjertegribende enkelt formidlet fiktion, der føles som fakta a la Min elskede psykose. Forståelsen af psykisk sygdom formidles glimrende i fiktionens univers, hvad end det er affektiv bipolar lidelse (maniodepressivitet), depression, spiseforstyrrelser, angst eller andre psykiske sygdomme.