Bøger / faglitteratur til børn

AIDS og andre smitsomme sygdomme


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 2009

af

af

Ingrid Martlev

d. 27. apr. 2009

Som øvrige bøger i serien Hvad sker der, hvis vi ikke gør noget? er denne egnet til undervisning, emne- eller projektarbejde. Kan læses fra 13 år.

Bogen er højaktuel lige nu, men har af gode grunde kun de tidligere epidemier - SARS og fugleinfluenza omtalt. Men med en generel forklaring på, hvad en epidemi er, kommer bogen ind på sygdommene: HIV/AIDS, malaria, meningitis, andre febersygdomme og sygdomme, som vi troede var udryddet i Danmark, men som er kommet igen. Problemet med resistente bakterier forklares også i et kapitel. Hvert kapitel indledes med et fremtidsscenarie år 2025: hvad sker der, hvis en epidemi af den pågældende sygdom rammer et sted i verden? Hvert kapitel afsluttes ligeledes med at stille en række dilemma-/diskussionsspørgsmål, hvor læseren skal tage stilling til handling for at imødegå et udbrud. Forslag til løsning af disse spørgsmål findes bagerst i bogen sammen med stikord og ordforklaring. Bogen er forsynet med fotos, grafer og tegninger, der illustrerer teksten. Bogens indhold kræver en moden læser, men er - trods emnet - skrevet i et forståeligt sprog.

Der er ingen nyudgivelser om emnet, som er relevant og aktuelt.

Titlen og forsiden signalerer en bog - især om AIDS - og det er det ikke. AIDS omtales i bogen i et kapitel på linje med de øvrige omtalte sygdomme. Men den er udmærket til individuel læsning og giver et overblik over de mest almindelige smitsomme sygdomme i verden i dag, samt den udfordring verdenssamfundet står overfor. Bogen anbefales til skole- og børnebiblioteker.



Informationer og udgaver