Den tiltagende kontakt mellem landene og den voksende turisme til Afrika har bevirket, at den alvorlige sygdom AIDS er blevet overført til USA og Europa i 1980'erne. Sygdommen har utvivlsomteksisteret længe før i de fattige lande i Det Centrale Afrika. Den menes at stamme fra den grønne marekat, en abeart, som er et almindeligt spisedyr i disse lande. Forfatteren, som er overlæge,fortæller klart og forståeligt om sygdommens historie og de problemer, den har skabt for de homoseksuelle og stiknarkomanerne. Endvidere redegøres for problematikken i forbindelse med de "raske"smittebærere, behandlingen af sygdommen, graviditet og familieliv, og hvordan livet kan leves med denne sygdomstrussel. Forfatteren understreger hyppigt, at så længe der intet effektivt middelfindes mod AIDS, er det vigtigt at leve et sex-liv med omtanke. Derfor behøver livet ikke blive kedeligere, men måske længere. Bagest en fortegnelse over undersøgelsesklinikker. Det er en godpædagogisk tilrettelagt bog satmed tospaltet tekst, mange fotos og tegninger og korte,informationsrige afsnit. Hæftet kommer lidt længere rundt om emnet end Hvem er bange for AIDS af J. Ohm, 1986.Teksten er til gengæld en smule sværere, men helt oplagt både i voksen- og børnebiblioteker, fra ca. 14 år.