Bøger / skønlitteratur / digte

Airborne : digte fra fly


Beskrivelse


Digte som beskriver flyrejsen i kronologisk rækkefølge fra check-in til man lander igen. Undervejs reflektere digter-jeget over livets større og mindre spørgsmål.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 2017

af

af

Henrik H Pedersen

d. 18. apr. 2017

Digtsamling i tre dele som beskriver flyrejsen i kronologisk rækkefølge fra check-in til man lander igen. Undervejs reflekterer digter-jeget over livets større og mindre spørgsmål. Til læsere af dansk lyrik herunder genren rejse-digtet.

Bogens tre dele "Jernfuglen", "Over skyer" og "Landet" skildrer flyrejsen i mange aspekter, både den praktiske side af rejsen, flyvningens anatomi og den mere filosofiske del "hvor tanken får vinger", som det står i et af bogens digte. Vi følger digter-jeget på en almindelig flyrejse fra check-in og boarding konstaterende "Vi er alle sammen forskellige/Det eneste vi har fælles/er balancen/på livets knivsæg" og endvidere at flyet er en tidsmaskine "Man kan lande i middelalderen/i provinsen/og i fremtiden /i metropolen". Undervejs bliver det til refleksioner over bevægelse, tro og tvivl. Bogen er 3. del af forfatterens digtprojekt "Samlet Evanthore". Evanthore Vestergaard er forfatter, komponist, projektmager og journalist.

Stilistisk stramt komponeret, som en flyrejse i sig selv, gjort med fin konsekvens og originalitet. Digte som kan læses af mere uvante lyriklæsere.

Flyvningen er kun sporadisk beskrevet i litteraturen, men hvis man tænker på rejsen eller rejsedigtet findes bl.a. Fut fut futTrækfuglens kompas, Trækfuglens kompas foruden Thomas Bobergs digteFlyvningen er kun sporadisk beskrevet i litteraturen, men hvis man tænker på rejsen eller rejsedigtet findes bl.a. Fut fut fut, foruden Thomas Bobergs digte.