Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Akata Heks


Beskrivelse


Kort tid efter at 12-årige Sunny er flyttet til Nigeria med sine forældre, hvirvles hun ind i et magisk samfund. Hun har aldrig vidst, at hun har magiske evner, men går nysgerrigt i gang med at lære. For læsere fra 12 år med interesse for magi uden tryllestave og klassisk hokus pokus.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juni 2023

af

af

Mette Balle Christensen

d. 9. juni 2023

Kort tid efter at 12-årige Sunny er flyttet til Nigeria med sine forældre, hvirvles hun ind i et magisk samfund. Hun har aldrig vidst, at hun har magiske evner, men går nysgerrigt i gang med at lære. For læsere fra 12 år med interesse for magi uden tryllestave og klassisk hokus pokus.

Sunny er halvt amerikaner, halvt nigerianer. Hun er albino - halvt hvid, halvt sort. Hun er født og opvokset i USA, men nu er hun flyttet til Nigeria med sine forældre. I skolen bliver hun drillet på grund af sit udseende, men heldigvis får hun en ven - drengen Orlu. Han præsenterer hende for pigen Chichi, hvis mor er kendt for at kunne juju - en spirituel "religion" med symboler, ritualer og mørke væsner. Orlu og Chichi præsenterer Sunny for juju, som hun viser sig at have nedarvede evner for. Snart er Sunny i gang med at lære juju og at bruge sin evne. Men noget mørkt og farligt er på spil. Hvilken rolle spiller Sunny i det?.

En anderledes fantasyroman med stærke rødder i afrikansk mytologi. Historien minder mere om et eventyr end en egentlig fantasyfortælling. Fortælletempoet er langsomt, men det hjælper læseren til at forstå den udvikling Sunny gennemgår - læseren lærer sammen med hende. Romanen er meget præget af forfatterens nigerianske baggrund og handlingens geografiske placering, og læseren skal derfor være åben for mange afrikanske ord og kulturelle træk, der er ikke nødvendigvis ligner de danske.

Kan sammenlignes med Asgårds datter - drømme om sne og blod.


litteratursiden.dk

d. 1. aug. 2023

af

af

Britta Voergaard Poulsen

d. 1. aug. 2023

Atmosfærefyldt og spændende fantasyroman foregår i Nigeria og minder på nogle områder om Harry Potter. I ’Akata Heks’ præsenteres læseren for en farverig, men også dyster fortælling med mytologiske t...



Informationer og udgaver