Bøger / faglitteratur

Akvarelbogen


Beskrivelse


Med udgangspunkt i det realistiske maleri beskriver bogen hvordan man bedst kan opnå resultater med akvarelteknik. Med tips, ideer, praktisk vejledning og inspiration til at komme videre, ikke mindst for den lidt øvede.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juni 2005

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 3. juni 2005

Ny, lækker akvarelbog - ikke for begyndere, men tværtimod for den meget rutinerede akvarelmaler. Ganske vist gennemgår bogen i det indledende kapitel nogle helt basale metoder og teknikker, ligesom den fortæller noget om materialer. Herefter følger en række kapitler der behandler forskellige temaer udi akvarelkunsten: blomster, dyr, stranden mennesker. Et kapitel om detaljer og et om at male store formater. Endelig et anvendeligt kapitel om, hvordan man redder en mislykket akvarel, samt hvordan man opbevarer og bevarer sine billeder. Trods forfatterens engelsk klingende navn er bogen dansk. Det er Elizabeth Tylers første bog om akvarelteknik, men hun har illustreret flere bøger. Hendes billeder er af høj professionel standard. Ud fra billederne og udsnit af billeder fortæller hun, hvordan de er blevet til. Så er det bare at gå i gang og gøre ligeså. Jeg tror, det er en bog, man kan vedblive at vende tilbage til, når man vil udforske nye områder med pensel. For akvarelmaleren med højt ambitionsniveau er her virkelig noget at hente. Vi andre kan nøjes med at fryde og undre os. At male en detaljeret akvarel er virkelig et præcisions- og tålmodighedsarbejde. Bogen er en at de sværeste, men også en af de smukkeste af slagsen.


Haven

Årg. 106, nr. 8 (2006)

af

af

Kjeld Larsen

Årg. 106, nr. 8 (2006)