Al verdens skønhed : erindringer

Seifert, tjekkoslovak, f. 1901, d. 1986, sortlistet fra 1948, 1984 nobelprismodtager. Al verdens skønhed indeholder et uddrag af hans erindringer, skrevet sent i livet. - Bogen er netop ikkeselvbiografi, Seifert tager afstand fra tanken, han har ikke datoer o.s.v. noterede eller præsente - så han forlader sig på hukommelsen: erindrer. Hans bog åbner med en undertone af død - og dødener et vandmærke flere steder i bogen, men det ellers altovervejende indtryk er det lyse. Seiferts bog indeholder idyller, men den er ikke idylliserende: det er ikke det mørke, der er blevetsminket, nej, det er en gammel mands forelskede seen tilbage på et liv med mennesker og begivenheder, der også i e-rindringer holder livsforelskelsen ung. Seiferts Prag ligner ikke Kafkasmareridtsvisioner, her er i stedet venlige parker og smukke kvinder o.s.v. En af de små erindringer er forøvrigt en veritabel spøgelseshistorie: 'Nøglen i snedriven' kunne udmærket finde vej til engyser-antologi. - Bogen lever påsin elskelige lethed; sammenholdt med f.eks. en Canettis erindringer fra samme centraleuropæiske rum ser den spinkel ud, men dels er bogen et godt indblik ilivsvilkår i Tjekkoslovakiet i perioden, og dels tror jeg, at den vil kunne charmere et ganske stort 99.4-publikum: den lille bog går til hjertet, simpelthen.

Læs hele vurderingen