Action-adventure horror-spil. Remastered udgave af spillet fra 2010, om en forfatter der mister forstanden, mens han leder efter sin forsvundne kone. For unge og voksne.
Dette er en remastered udgave af det i sin tid flot anmeldte "Alan Wake" fra 2010. Stilmæssigt ligger det et sted mellem Stephen King og David Lynch' Twin Peaks. Hovedpersonen er forfatteren Alan Wake, som desperat søger efter sin forsvundne kone, Alice, alt i mens han selv hjemsøges af mareridtsagtige øksemænd. I eftersøgningen finder han sider af en gyserhistorie, han angiveligt har skrevet, men ingen hukommelse har om. Gyserhistorien fungerer som spillets 6 kapitler, hvor han gradvist konfronterer mørkets kræfter, kun bevæbnet med en lommelygte og en pistol. Sproget er engelsk.
Dette er præcis samme spil, som undertegnede anmeldte tilbage i 2010, blot med opdateret grafik samt to DLC-tilføjelser inkluderet. Det er dog tydeligt et ret bedaget spil, hvilket fx ses på animationerne. Vi er langt fra standarden i dag, selvom grafikken er i 4K og har fået flotte lyseffekter. Også gameplaymæssigt halter spillet bagud. Det er fx ikke muligt at øge eller udvikle Alans egenskaber. Historien er dog stadig både spændende og fængende. PEGI: 16 og ikon for vold. Kan magtes fra 15 år.
Lignende er Remedys nyeste titler Quantum breakControl og Control, som begge er fremragende spilLignende er Remedys nyeste titler Quantum break og , som begge er fremragende spil.