Bøger / skønlitteratur til børn

Albert og Alberte


Beskrivelse


Billedbog. Kanariefuglen Albert er trist. Den bor alene i buret. Men en dag finder drengen Johannes en fugl i haven, som kommer hjem til Albert. Men fuglen er syg og dør. Skal Albert nu være alene igen?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juni 2006

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 28. juni 2006

Billedbog om døden og om at man ikke skal være alene og uden venner. Drengen Johannes har en kanariefugl, Albert. Men den hænger med næbbet og er trist. I Karens have finder Johannes en bortfløjet kanariefugl, og til sidst, efter flere snakke og efterlysninger, kommer fuglen hjem til Albert. Men fuglen er syg, og de må til dyrlægen, den ender med at blive aflivet. Aldrig mere skal Johannes have en ny fugl. Indtil den dag, hvor han opdager hvor trist hans fugl er - så kommer der en ny fugl i buret, og lykken er gjort. Teksten er forholdsvis lang, men let at forstå og fin at læse op, med mange gode sproglige finesser. Forfatteren er kendt fra flere billedbøger og romaner, senest Monicas oprør i køkkenhaveklubben, 2005. Illustrator er nok mest kendt fra billedbogen Den ubændige historie om Ræsergåsen og drengen Didrik, 2000. Illustrationerne, som er store skitseagtige tegninger, er charmerende, varme, farverige, forrygende og godt vinklet. De er med til at sætte gang i læserens tanker og egne billeder, når historien bliver fortalt. En smuk og velskrevet billedbog til målgruppen de 4-7-årige.