Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Albert og Glimten


Beskrivelse


Albert på 8 år vil hjælpe sin far, der har fået stress. Sammen med sin magiske ven Glimten drager Albert ud for at spørge troldene om hjælp til en trylledrik.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 2008

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 8. sep. 2008

En oplæsningsbog for målgruppen de 6-9-årige. Kan selvlæses fra 9-10 år.

Forfatteren har tidigere udgivet flere bøger for voksne, specielt indenfor emnet konspirationsteorier. Denne bog er hans første børnebog. Historien fortæller om den 9-årige Albert, som en nat møder et meget specielt væsen. En lille Glimt, som ikke har nogen ben, men som svæver på en lille sky. Albert er træt af, at hans far altid skal arbejde og altid har travlt. Glimten vil nu hjælpe Albert med at finde en trylledrik, der kan kurere farens stress og give Albert hans far "tilbage". De to venner drager ud på en færd, hvor de møder en række trolde, der hjælper dem på vej. Og selv om det ikke er helt nemt, så slutter bogen med en happy ending, og Albert får sin far "tilbage"! Ideen i historien er fin, og der er sikkert rigtig mange børn, der ville elske at finde en trylledrik magen til. Der er en fin fremgang i historien, men sproget virker lidt for kunstigt og mange steder er der lidt for mange fyldord placeret i sætningerne. Det er illustratorens debutbog og illustrationerne som er i farve, har tråde tilbage til illustratoren Jesper Deleuran. Illustrationerne virker fint, men kan ikke trække hele historien.

Der er ikke umiddelbart nogen bøger at sammenligne direkte med.

En oplæsningsbog for mellemgruppen. En bog med en fin ide, men desværre også med et lidt for kunstigt sprog, der gør læsningen lidt tam.