Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Alberts drømmepille


Beskrivelse


Albert er ny i klassen og har en hemmelighed, som de andre ikke må opdage. Hvis de gør det, frygter han, at blive mobbet resten af sit skoleliv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. aug. 2010

af

af

Mads Overmark

d. 25. aug. 2010

Bogen henvender sig til de børn i 2.-3. klasse som skal arbejde med indholdslæsning. Dens emne og indhold gør den velegnet til inddragelse i flere forskellige emnearbejder fx: kammeratskab, mobning, venskaber og etik ved brug af mobiltelefoner. Den kan også anvendes som fritidslæsning.

Albert er ny i 3.b. Det er en sammenspist flok, han skal falde ind i. Klassens tyranniske leder, William gør sit for at Albert skal finde sin plads i hierarkiet. På den lejrtur, som bogen handler om, er han særlig truet, fordi han er nattevæder. Albert finder ud af, at han ikke den eneste, der er sårbar. En af de andre drenge, Tobias, er også nattevæder. Selv William har en svaghed. Albert og Tobias benytter en mulighed for at optage den på mobilen. Selvom det er nok så fortjent, kan episoden give anledning til en snak med børnene om etisk brug af telefonerne. Historiens åbne slutning kan også inddrage børnene i meddigtning af børnenes videre skæbne. Sprog og indhold er velegnet til målgruppen.

Der er skrevet meget om udsatte børn fx Ingen må vide det og Jeg siger det ikke, men sjældent så troværdigt, enkelt og alligevel nuanceret som her.

Et godt og nærværende hverdagsdrama, der er meget velegnet som oplæg til samtaler i klassen.