Aldrig mere mirabellegrød

Forfatteren fortæller usentimentalt om sin opvækst i en husvildebolig i 1950'erne, hvor ensomhed og ekslusion fulgte med de trange kår. Den dag i dag er mange børn socialt marginaliserede og oversete. Henvender sig til læsere af lette erindringsbøger med social interesse.

Forfatteren er socialrådgiver og psykoterapeut og hendes egen opvækst skildres i bogen. Hendes forældre havde arbejde, men alligevel aldrig penge og boede i husvildebolig. Gullans små erindringsglimt viser en pige, der er ensom og skiller sig ud fra mængden, hvilket hun efterhånden bliver bevidst om. Kun få voksne viser hende forståelse og accept i løbet af opvæksten. Stædige biblioteksbesøg, søndagsskole og fritidsjobs er med til at bane vejen for Gullan, der vinterfrysende ejer 1 sæt tøj og 1 dukke. Afslutningsvis trækkes en tråd til nutiden, hvor eksklusion og marginalisering af børn stadig forekommer.

Velskrevet, usentimental beretning fra en virkelig kuldslået barndom. Bogen kan læses bredt, er velegnet i det opsøgende arbejde og også i undervsningssammenhæng, hvor man vil sætte fokus på sociale vilkår og inklusion/ekslusion før og nu. På bagsiden skriver en psykoterapeut, at bogen giver læseren indsigt i eget sind - det vil dog næppe altid være tilfældet. Først og fremmest en pige- og en tidsskildring fra en fattig opvækst. Grafisk omslag uden særlige blikfang.

Er sammenlignelig i indhold og omfang med bl.a. bøgerne af Tove Pilgaard og Aggi Jensen.

Læs hele vurderingen