Flot remastered udgave af SEGAs klassiske 2D-platformspil, hvor Alex Kidd skal slå sig igennem varierede baner, fyldt med fjender. Kan spilles fra 8 år.
Det klassiske "Alex Kidd in miracle world" udkom til SEGA Master System i 1986, og er nu udkommet i en remastered udgave. Spillet er et klassisk 2D-platformspil, hvor Alex skal smadre klipper, nedkæmpe fjender og indsamle mønter og bonusgenstande.
Det klassiske SEGA-spil var kendt for at være meget svært, og det er det nye også. Der er (som noget nyt) mulighed for at sætte indstillingerne til et uendeligt antal liv i stedet for kun 3. Det betyder dog kun, at man ikke skal starte helt forfra i spillet, når man dør. Man kan ikke gemme undervejs, og Alex dør ved første slag. Spillet er frustrerende svært, og kun de mest entusiastiske spillere vil synes om at dø hele tiden. Grafik og lyd har fået en kraftig opgradering i forhold til det originale spil. Det er en fed funktion, at man undervejs kan skifte til det originale look. Spillet starter automatisk med japansk tekst, og det er en udfordring at finde det sted i menuen, hvor man retter sproget til engelsk. Spillet er primært et nostalgitrip for fans af det oprindelige spil. Spillet indeholder en nøglering, som ikke er relevant i udlånssammenhæng. PEGI: 7 samt et unødvendigt ikon for vold.
Spillet minder om de legendariske Super Mario-spil, men har ikke samme høje niveau. Af nyere 2D-platformspil til PS4 findes på bibliotekerne Mad Rat deadIndivisible (Playstation 4) og Indivisible (Playstation 4)Spillet minder om de legendariske Super Mario-spil, men har ikke samme høje niveau. Af nyere 2D-platformspil til PS4 findes på bibliotekerne Mad Rat dead (Playstation 4) og (Playstation 4).