Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Alexias fortælling


Beskrivelse


Bueskytten Alexius bliver af kongen indkaldt til en særlig opgave, hvor han sammen med en lille gruppe skal trænge ind i fjendens land og dræbe dem maruzanske kejser. Men Alexius er hårdt såret, og derfor forklæder Alexia sig som broderen og tager hans plads.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. okt. 2015

af

af

Vera Hollerup

d. 2. okt. 2015

Her er 2. bind i den spændende fantasy-serie "Skrifterne fra Safirhavet". En rigtig drabelig og actionfyldt sag for alle 12-16-årige fantasy-fans. For både piger og drenge.

Dette er 2. bind i serien, men bogen kan godt læses separat. Denne gang er hovedpersonen den unge kvinde, Alexia, der selv beretter historien. Alexias land, Rigan, bliver angrebet af dødsfjenden, stormagten Mazura, og hendes tvillingebror, Alexius bliver hårdt såret og mister sin ene hånd. Kort efter har hans konge en særlig opgave til ham: Han skal sammen med en lille udvalgt gruppe dræbe Mazuras kejser. Alexius er for stolt til at sige nej til kongen, men må alligevel opgive på grund af sin svækkede tilstand. Alexia beslutter sig for at tage afsted på missionen - forklædt som Alexius. Men hun ved, at hvis hun bliver afsløret, vil både hun og Alexius blive henrettet.

Det er en meget spændende og velskrevet bog. Alexia er en sympatisk og spændende personlighed. Hun er selvstændig og modig, men hun har også mange medmenneskelige egenskaber. Det er en actionfyldt og dramatisk historie, som man ikke kan undgå at blive grebet af. Både handling og sprog flyder flot afsted. Tempoet er højt, og læseren kommer ikke til at kede sig på noget tidspunkt. En flot efterfølger til "Cirinos fortælling".

Her kan anbefales Rick Riordans fantasyserier, "Percy Jackson og olymperne" samt "Olympens helte", der også er inspireret af antikkens verden.


Himmelskibet

Nr. 48 (2016)

af

af

Thomas Winther

Nr. 48 (2016)