Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Alf vil ha' et kæledyr nu!


Beskrivelse


Billedbog. Alf vil have et kæledyr. Det skal være et vildt dyr. Han får en krokodille, en elefant og en giraf, men han glemmer at fodre dem, så de spiser ham. Til sidst får han en hamster. Går det mon bedre med den?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. aug. 2019

af

af

Marianne Agger

d. 2. aug. 2019

Alf elsker dyr. Han er fast besluttet på, at han skal have et kæledyr. Nu! Ikke et almindeligt kæledyr, men et vildt dyr! Gakket billedbog for børn fra 3-5 år.

Alf er en dreng på 5 år. Hver dag plager han sine forældre om at få et kæledyr. Til sidst overgiver de sig. De kører hen til dyrehandleren, hvor Alf vælger en krokodille. Alf og krokodillen leger godt sammen, men Alf glemmer én ting. Nemlig at fodre krokodillen. Det resulterer i, at krokodillen æder Alf. Da han ryger ud med krokodillens afføring, er han sur. Han vil have et andet kæledyr. Han får en elefant og senere en giraf og en hamster, men det ender på samme måde med, at Alf bliver spist. Alf og hans forældre kører for sidste gang til dyrehandleren, hvor historien slutter med, at hamsteren bytter Alf til en pige. Frank Madsen har lavet andre billedbøger som fx Søren tror ikke på bøhmænd.

Det er en sjov og underholdende fortælling om temperamentsfuld og livlig dreng og hans aparte kæledyr. De tegneserieagtige illustrationer tager opmærksomheden, og den korte tekst supplerer dem. Den overraskende slutning gør, at man sidder med et smil på læben efter endt læsning. Forsiden med den bidske krokodille indikerer fint, at dette ikke er en historie, der passer til en almindelig diskussion om potentielle kæledyr i familien.

Jeg vil ha' en løve handler også om en dreng, der gerne vil have et vildt kæledyr.