Bøger / faglitteratur til børn

Alger i samspil


Beskrivelse


Om den symbiose der finder sted mellem alger og forskellige dyr, f.eks. mellem polypdyr i koraler og alger eller mellem trøffeldyr og grønalgen Chlorella.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. juli 2019

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 25. juli 2019

8 nye udgivelser i serien "Vild med viden". Denne gang med fokus på en plante-art, som kan gøre en ekstrem stor forskel for os alle: tang. Bøgerne kan læses af børn fra 9 år.

Serien "Vild med viden" består af en række fagbøger om meget forskellige emner, men alle med det til fælles, at de er skrevet af fagfolk ansat på museer, i zoologiske haver og lignende, og samtidig kædes sammen med museumsbesøg på forskellige formidlingscentre i Danmark. Disse 8 bøger henviser til Kattegatcentret og formidler meget forskellig viden om tang og mikroalger. Blandt emnerne er algers samarbejde med dyr og planter, tang som fødevare og tang i industrien. Som seriens øvrige titler er bøgerne på 16 sider og i lommeformat. Lige til at have i lommen på vej til eller fra museums-besøget.

Bøgerne er hurtigt læst, men giver god, interessant og vigtig viden på et fagligt højt niveau.

Tang er ved at være en meget væsentlig faktor i den moderne verden med øget fokus på både klima og sunde fødevarer, hvor tang virkelig kan gøre en positiv forskel. Der findes dog ikke bøger for børn specifikt om disse emner. Men man kan finde mere viden i eksempelvis titlen Vi udforsker stranden.