d. 20. okt. 2010
af
af
Ulrich Breuning
d. 20. okt. 2010
Denne sort-hvide BBC-version fra 1966 af Lewis Carrolls berømte eventyr henvender sig til et publikum, der dyrker forfatterskabet og interesserer sig for filmiske fortolkninger, samt mennesker med tv-historie som arbejde eller hobby. Filmen er stort set umulig at følge med i uden at kende handlingen i forvejen, så den kan i en formidlingssituation ikke blot tilbydes endsige anbefales som et eventyr for børn.
Alice går tur med sin søster og falder i søvn i den lune sommereng. I drømme oplever hun en mildest talt mærkelige ting og møder sære mennesker, som snakker og snakker og snakker sort. Og hjerterdronning vil kappe hovedet af hvad som helst. Heldigvis vågner Alice igen! Filmen er interessant som eksempel på tv-spil i 1960'erne. Mange scener er optaget uden lyd, så speak, musik og effektlyde er lagt på i redigeringen. Musikken er af Ravi Shankar, og hans sound tilfører filmens pompøst groteske victorianske miljø og persontegning en særegen og medspillende drømmeeffekt.
Alice i Eventyrland findes i mange filmudgaver. Mest berømt er formodentlig Disney-tegnefilmen fra 1951, men også Tim Burtons computergenererede version fra 2010 er værd at nævne. 1966-udgaven er interessant ved fraværet af eventyrets absurde dyrefigurer. De gestaltes af skuespillere med tydelig diktion i victorianske gevandter a la Dickens. Guddommelige Peter Sellers, Michael Redgrave og John Gielgud lyser op, selv om førstnævnte ikke har meget at arbejde med.
Interessant for aficionados, men ikke for lægfolk.
