Anden del af den flotte graphic novel om Alisik, som er ved at vænne sig til sit efterliv blandt de døde. Hun er blevet venner med den levende dreng, Ruben. Langsomt begynder hun at huske, hvor hun kom fra og hvad der skete da hun døde. Fra 12 år.
Alisik på 15 år er død i en ulykke. Hun er havnet i en slags limbo på en kirkegård, sammen med andre døde, de postmortale. De venter på at blive hentet af bebuderen, som tager dem med til deres endelige skæbne. De levende kan ikke opfatte de postmortale - bortset fra den blinde dreng, Ruben, som Alisik bliver venner med. Ruben ved ikke, at Alisik ikke er en levende pige. Alisik begynder at huske sit tidligere liv og sin familie. Alle de postmortale har tunge erindringer med sig, og samtidig er nogle onde byggematadorer i gang med at planlægge at bygge et storcenter på kirkegårdens jord.
Tegningerne er flotte, og figurerne er meget varierede - fra skeletter og andre postmortale i groteske former, over Alisik som er tegnet med realistisk krop, men med stort, kuglerundt hoved med kæmpe øjne, til næsten realistiske levende mennesker. Historien er mystisk og med flere spor, og æstetikken giver associationer til fx Tim Burtons univers. Gode forsider.
Hvis man kan lide flotte graphic novels, hvor de levendes, de dødes og de mystiske væseners verdener mødes, kan man også læse Underbyen - bjergtagetMia Myhr og børnene, som forsvandt eller Mia Myhr og børnene, som forsvandtHvis man kan lide flotte graphic novels, hvor de levendes, de dødes og de mystiske væseners verdener mødes, kan man også læse Underbyen - bjergtaget eller .