En spændende og foruroligende bog om videnskab, der løber løbsk, fordi udsigten til penge og magt får alle etiske hensyn til at vige. Bogen er bygget op som en klassisk spændingsroman, hvor "de gode" ansættes i det tilsyneladende fuldstændigt respektable, multinationale medicinalfirma. Indenfor murene foregår der en tophemmelig, forbryderisk forskning, hvis formål er at sikre firmaet milliardindtæger og magten over millioner af menneskeliv ud i al fremtid. Denne tilsyneladende fejlfri masterplan er godt på vej til at gå ind i sin endelige fase, da vore venner kommer under vejr med den og må derefter under største livsfare prøve at stoppe den. Personerne er typer, hvor både personernes udseende og karakter svarer til hinanden, så man som læser aldrig er i tvivl om hvem der er god, henholdsvis ond. Men det er ikke vigtigt i en bog af denne type. Forfatteren har stor viden om genteknologi og hans foruroligende budskab, som ikke blot kan afvises, går rent ind. Desuden er den elementært spændende, så man som læser er nødt til at læse den i eet stræk. Minder i tema om Immortalis, 1995, af samme forfatter.