"Kæmp som en neandertaler". Sådan lyder et af de 10 konkrete råd fra iværksætteren Jesper Buch, som skabte milliardvirksomheden "Just-Eat" og som mange sikkert kender fra DR-programmet "Løvens hule", hvor håbefulde iværksættere søger investeringer til deres virksomhedsidéer. Her er masser af positiv energi til alle med en større eller mindre iværksætter i maven!.
"Jeg har skrevet denne bog som inspiration til dig, der drømmer om at gå dine egne veje." Sådan skriver Jesper Buch i sin nye bog som er en efterfølger til hans første bog fra 2012: Kick-ass. Bogen indeholder nogle af de samme historier, men her i en mere koncentreret og perspektiverende form, og med fokus på spirende iværksættere. Om at blive iværksætter skriver Buch fx "Som ny iværksætter er du på vej ud på en af de mest spændende rejser, man overhovedet kan begive sig ud på. Det kræver enormt mod og enorm viljestyrke." Blandt de 10 konkrete råd er fx disse overskrifter: "Sæt ild til dig selv","Start med en sæbekassebil", "Iværksætteri skal være din hjertesag" og "Gør ikke (altid) som mig". Under sidstnævnte råd skriver Jesper Buch bl.a., at det drejer sig "om at afgive magten, bevare respekten, styre sine følelser og sælge ud af sit ejerskab.".
Inspirerende guide med 10 råd som bygger på både erfaringer og følelser fra og for iværksætteri.
Inspiration for iværksættere findes fx også i IværksætterMin hemmelighed eller Min hemmelighedInspiration for iværksættere findes fx også i Iværksætter eller .