Bøger / skønlitteratur / dramatik

Alle de forestillinger om lykken


Beskrivelse


Tre dramaer som reflekterer lykkens grundforestillinger i det moderne samfund. For læsere af dramatik og samfundskritik.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. nov. 2021

af

af

Thomas Glud

d. 5. nov. 2021

Tre dramaer som reflekterer lykkens grundforestillinger i det moderne samfund. For læsere af dramatik og samfundskritik.

"Alle de forestillinger om lykken" er en samlingstitel for de tre stykker dramatik, som bogen indeholder. Det første stykke "Fiaskomonologerne" består af en række monologer, der som titlen antyder, fører til en fiasko. Vi møder rotten, der er smart i en fart, ålen, der er glat og anonym og musen, der strækker sig men bare ikke helt kan nå lykken. Det andet stykke hedder "Historien bag muren" og udspiller sig på en gågade i en hvilken som helst dansk by mellem fem personer, der hver især holder en mobiltelefon som ringer, men hvis telefon er det, der ringer? Det tredje stykke hedder "Lil' Johnnys mund" og handler om køn og samliv og det at turde at være sig selv.

Hvert stykke har sit eget kritiske samfundsperspektiv. Især Fiaskomonologerne virker stærkt på sin helt egen måde. De to andre stykker sætter ikke deres perspektiv på spidsen med samme swung. Det stereotype er en grundtone og et af de elementer som både gør stykkerne sjove og genkendelige.

Der er elementer af absurd teater i bogen, især i "Historien bag muren" og "Lil' Johnnys mund", hvilket får mig til at tænke på Line Knutzons produktion, fx Torben Toben Rekvisitterne er snarere repræsentanter for tankegodset i stykkerne frem for en egentlig formmæssig sag.