Film / fiktion / komedier

Alle for to


Beskrivelse


Nikolai ønsker at holde sig fra kriminalitet, da han løslades fra fængsel. Hvilket ærgrer vennerne Ralf og Timo, som har planlagt et perfekt kup, hvis udbytte Nikolai alligevel godt vil have en del af. De bliver snydt af en blakket bankmand, som dog gør regning uden vært!

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. sep. 2013

af

af

Ulrich Breuning

d. 11. sep. 2013

Der er dømt rendyrket drengerøvsfilm med kaskader af falden-på-halen-numre og verbale branderter, hvis sprogblomster primært gødes fra nedre regioner i Rasmus Heides sequel til Alle for én fra 2011. Og målgruppen er atter et primært ungdommeligt publikum, som værdsætter uforpligtende og lavtflyvende filmiske drengestreger.

Nikolai ønsker at holde sig fra det kriminelle miljø, da han løslades fra fængsel. Hvilket ærgrer vennerne Ralf og Timo, som har planlagt et perfekt kup. Og de to brødre får faktisk fingrene i en pæn bunke penge, som de i fuld fart er ved at svire bort, da Nikolai råder dem til at placere pengene fornuftigt. Kun for at blive snydt af en blakket bankmand, som dog bittert kommer til at fortryde, at han har lagt sig ud med en ikke specielt klog, men stædig trio! Instruktøren Rasmus Heide, der også har signeret komedierne Blå mænd, 2008, og Julefrokosten, 2009, har skabt en farce med referencer til kupfilm, hvor et hovedværk i genren er Jules Dassins anderledes alvorlige Guld på gaden, 1955.

Der skal bruges et reb, sort tøj og tre sportstasker! Eller et modelfly! Alt sammen ingredienser til brug for fantasifulde kup. Alle for to, 2013, står ikke kun på skuldrene af sin forgænger, men er i den grad også at opfatte som en fræk parafrase over Olsen-Bandens meritter. Nikolai, Timo og Ralf rimer på Egon, Benny og Kjeld!.

Flere sjove hittepåsomheder, der får kraftige stryg med grovfilen. Men barren kunne godt sættes højere.


Jyllands-posten

d. 31. jan. 2013

af

af

Nanna Frank Rasmussen

d. 31. jan. 2013


Berlingske tidende

d. 31. jan. 2013

af

af

Jacob Wendt Jensen

d. 31. jan. 2013