En hypnotisk stilhed præger læseoplevelsen af en lille roman om at være den sidste overlevende på jorden efter en ikke nærmere defineret katastrofe. For alle voksne og unge med interesse for dystopier og ny dansk litteratur.
En ung pige skubber en vogn foran sig med alle sine ejendele. Hun er på vej mod havet og går på hullede asfaltveje forbi ødelagte højhuse, lange rækker af forladte biler og væltede broer. Overalt er der aske, affald og betonklumper og en kraftig stank af plastik og papir. Hun har overlevet den "store brand" sammen med Or, der har passet på hende, siden hun var lille. Or gemte hende i mørket og gav hende alle ordene. Men Or er borte ligesom ordene er ved at forsvinde. En fugl dukker op og en længsel efter nogen vågner. Forfatteren debuterede i 2016 med novellesamlingen Øer.
Fortællingen opleves igennem en ung piges naive øjne, der ikke har forstået det fulde omfang af katastrofen og som oplever verden for første gang. I gennem brudstykker af et tillært sprog forsøger hun at forholde sig til sin verden. Det er et genialt greb.
Temaet og den afdæmpede fortællestil minder om VejenDen sidsteForbudte ord af Cormac McCarthy, men uden alle de farer, der står i kø. Romanen kan også minde om Alexandras beskrivelse af pigen Zoo i Den sidste. Sprogets betydning har en hovedrolle ligesom i Forbudte ordTemaet og den afdæmpede fortællestil minder om Vejen af Cormac McCarthy, men uden alle de farer, der står i kø. Romanen kan også minde om Alexandras beskrivelse af pigen Zoo i . Sprogets betydning har en hovedrolle ligesom i Forbudte ordTemaet og den afdæmpede fortællestil minder om Vejen af Cormac McCarthy, men uden alle de farer, der står i kø. Romanen kan også minde om Alexandras beskrivelse af pigen Zoo i Den sidste. Sprogets betydning har en hovedrolle ligesom i .