I en lille stilsikker roman, der over 27 små kapitler fortæller historien om cello-virtuosen Sainte Colombe, der efter konens død lever sammen med sine døtre, sammen med hvem han musicerer såhans ry kommer kongen, Ludvig den Fjortende for øre. Han bliver budt til hoffet i Versailles, men ønsker ikke at ændre sin status som eneboer og særling og helliger sig mere og mere mindet omkonen, mens han dyrker de små kompositioner, som mange har hørt om, men få har hørt. Hans sidste elev Martin Marais forlader ham for at blive hofmusicus, men vender mod slutningen af romanentilbage og modtager af den aldrende komponist og musiker de små kompositioner i arv. En fascinerende lille roman, som bagved handlingen stiller kunsten til debat og med den berømmelsen og meningenmed livet. Og en fremragende fortalt bog, der nok skal appellere til lånere, der er i stand til at digte lidt med.