Bøger / skønlitteratur til børn

Alle tre kom ud i børnehaven Ærten


Beskrivelse


Billedbog med Ester, Ida og Valde, som går i børnehaven Ærten. De tre venner skal ud på legepladsen, hvor der er plads til at løbe rundt. De finder ting mellem træerne og leger med vand, legetøj og sand.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juni 2018

af

af

Henriette Camilla Jensen

d. 11. juni 2018

Billedbog med Ester, Ida og Valde, som går i børnehaven Ærten. Det er den femte historie i serien "Alle tre-bøgerne". Nu skal de tre venner ud og lege på børnehavens legeplads. Til kommende og nuværende børnehavebørn fra 2-5 år.

De tre venner leger udenfor på legepladsen. Idas yndlingssted er skoven, hvor hun gemmer sig mellem træerne og finder en masse ting. Ester elsker skuret, som er propfyldt med ting. Hun binder alle cyklerne sammen med sjippetovene. Bag skuret leger Valde med en vandrutsjebane. De kan også lege i sandkassen, dyrke grønsager, lege skovtur i hulen eller male med fingre og pensler. Men de kan bedst lide bare at løbe rundt. Til sidst bliver de hentet ind i børnehaven. Bogen har en blanding af helsidestegninger, en side med 4 små billeder, et par sider fyldt med skovting og legetøj og til sidst et fugleperspektiv på hele legepladsen. Svenske Maria Nilsson Thore, som både er forfatter og illustrator, har tidligere udgivet et par børnebøger i Danmark fx Knold & Splint på hver sin ø.

Historien er dagligdagssituationer som er genkendelige for børn, og den vil helt sikkert sætte gang i samtalen om hvad man leger i børnehaven. Bogens søde tegninger er i afdæmpede farver, og de passer rigtig godt til historien.

Denne minder i stil og format meget om den fjerde bog i serien Alle tre kom ind i børnehaven ÆrtenBo & Bella på legepladsen, hvor de tre venner leger indenfor. Man kan læse mere om en legeplads i Bo & Bella på legepladsenDenne minder i stil og format meget om den fjerde bog i serien Alle tre kom ind i børnehaven Ærten, hvor de tre venner leger indenfor. Man kan læse mere om en legeplads i .