d. 4. okt. 2011
af
af
Ulrich Breuning
d. 4. okt. 2011
Den 3D-animerede adventurefilm Alpha and Omega, 2010 henvender sig mestendels til yngre børn. Medierådet har frarådet filmen for børn under 7 år, og det virker rimeligt, men man skal i en formidlingssituation være opmærksom på en forholdsvis snæver målgruppe. For større børn (over 10 år) og deres voksne er handlingsgangen nemlig en anelse for stereotyp.
Der er alfaulve, og der er omegaulve. De første er som Kate bestemt for at lede flokken, og de sidste må ganske som sorgløse Humphrey fordrive tiden med tant og fjas! Men skæbnen bringer de to unge, umage dyr sammen, da de bliver fanget og sat ud i en dyrepark med avl for øje. Formålet er delikat for generte teenagere, men driften mod at vende hjem er dog størst, og de begiver sig ud på en rejse og når tids nok tilbage til at hindre en kamp mellem rivaliserende ulveflokke. Og så er der ulvehyl og amoriner i luften.
Temaet rummer både Romeo og Julie- samt Lady og vagabonden-variationer, og Alpha and Omega er også sammenlignelig med - omend mere munter end - den determinerede fortælling om ulvehunden Balto, 1995. Filmens production value kan ikke måle sig med genrens store værker fra Disney Productions og DreamWorks, men stil og design er funktionel på samme måde som i fx Gnomeo & Julie, 2011.
Såre sympatisk, men også meget forudsigelig hjem-ude-hjem-fortælling, der demonstrerer flair for enkeltscener, mens fortællingen generelt er uegal. Og der findes flere og bedre animationsfilm på markedet.
