Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Alt om Bendtner


Beskrivelse


Historien om fodboldsspilleren Nicklas Bendtner (f. 1988) med interviews, statistik og quiz.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. apr. 2012

af

af

Inger Søndergaard

d. 20. apr. 2012

To biografier om den danske fodboldstjerne Bendtner og den brasilianske Neymar. De vil begejstre deres fans af begge køn fra 10-16 år.

Forlaget Turbulenz har udgivet en række lækre sportsbøger om fodboldsportens mest talentfulde spillere. Bøgerne her handler om yngre talenter, hvis fremtid på nuværende tidspunkt er lidt usikker. Bogen om Bendtner er skrevet af Steffen Gronemann, som før har skrevet om europæiske fodboldtalenter. Peter Banke har skrevet bogen om Neymar, og han har skrevet lignende titler om Rooney og Ronaldo. Bøgerne er opbygget efter samme model. Først beskrives karrierens højdepunkt. Så følger en biografi, der ofte begynder med spillernes resultater som ungdomsspillere, til sidst et indblik i spillernes liv udenfor banen og et bud på fremtiden for dem. Undervejs gives rigeligt med fakta-bokse med alverdens statistik og rekorder, som spillerne hver især har opnået. Bøgerne er rigt illustreret med flotte fotos fra deres karrierers højdepunkter, og giver et billede af temperamentsfulde og kontroversielle fodboldspilleres karrierer. De rummer også smalltalk, citater, en quiz med 13 rigtige og deres cv.

Blandt vores mange fodboldbøger er forlaget Turbulenz godt i gang med at udbygge vores samling om alverdens talenter. Vi har ingen biografier om Neymar, og Big Bendter, 2010 er mest for voksne.

Indbydende bøger om Bendter og Neymar til fans og fodboldinteresserede unge fra 10 år. Lettilgængeligt sprog og indbydende layout, der appellerer til målgruppen.