Husk at leve
Piet Hein
Digte i sonetform, som stiller store, filosofiske spørgsmål til bl.a. tidens og rummets begyndelse.
Beskrivelse
Anmeldelser (1)
Bibliotekernes vurdering
d. 24. mar. 2017
af
af
Thomas Olesen
d. 24. mar. 2017
Hvordan kunne universet opstå ud af Intet? Og hvem er Jeg? Til den filosofiske læser anbefales disse digte på sonetform om livets store spørgsmål.
Digtsamling i tre dele, opbygget efter sonettens principper. Emnet for digtene er universets opståen og vores forsøg på at erkende absolutter som Altet og Intet: "Frem af tomhed, stilstand, glemsels ørke / steg et kosmos med sin form/struktur. / Der støder videnskaben mod en mur; / bag den er et meget mystisk mørke" Det er i særdeleshed Stephen Hawkings teorier om universet, som låner materiale til digtene, men der indgår også emner fra hverdagen lige fra øl og sauerkraut til Wikipedia og YouTube samt fra filosofi- og litteraturhistorien.
"På Wikipeda fandt jeg sonetten / blandt andre former - se dog hvilket digt". Jan van Bürg overholder sonettens og sonetkransens strenge krav til rytme, rim og verslængde. Det går dog noget ud over sproget, og han må ty til både engelske ord og desuden bruge gamle, danske ord, fremmedord og egne, sproglige nydannelser - ikke desto mindre er det underholdende læsning med mange sprogblomster.
Imens Stephen Hawking og andre videnskabsmænd beskriver universets ufatteligheder primært gennem matematiske formler, så må van Bürgs digt ses som en science-fiction beslægtet oversættelse af matematik til poesi. For en mere sikker brug af sonetten henvises til Sommerfugledalen af Inger Christensen.
