Dette edutainmentprogram, der henvender sig til de 5-8-årige, er primært til privat adspredelse og dermed hjemlån, idet den indlæringsmæssige side går i mange retninger, og derfor ikke er særlig målrettet i undervisningssammenhæng. Hensigten er at lære børn forskellige ting - bl.a. klokken, at træne i brug af musen, at forbinde billeder og lyde, at orientere sig i en labyrint, at løse små lette regnestykker (addition og subtraktion) samt memoryspil i to sværhedsgrader. Disse ting kommer man til via den gennemgående historie, og man kan vælge mellem 3 sværhedsgrader, inden man starter historien. Derudover er der 2 påklistrede programmer - et "tegneprogram", hvor man skal forbinde stregerne i den rigtige rækkefølge og derefter få en færdig tegning frem, og 3 kendte børnesange - "Jens Hansens bondegård", "Se min kjole" og "Jeg gik mig over sø og land", som man kan få sunget a cappella. Dansk tale, der er letforståelig og ligeledes er programmet meget at betjene.