Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Amanda


Beskrivelse


Emma og Rasmus har mistet både en kanin og en fugl, og de må ikke få flere dyr. En mystisk nabodame viser sig dog at være ganske rar, og hun forærer dem en kattekilling, Amanda.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. mar. 2003

af

af

Martin Bjerregaard Jensen (skole)

d. 3. mar. 2003

Et par gode bøger til begynderlæseren. De bevæger sig i et univers, målgruppen kan identificere sig med. Efter at både en kanin og en fugl er død for Emma og Rasmus, beslutter moderen, at familien ikke skal have flere dyr. Børnene begynder at interessere sig for haveskuret hos naboen, en mystisk dame, som de tror er heks eller vampyr. En dag møder de damen i hendes have. Hun viser dem, hvad der er i havehuset, nemlig tre kattekillinger, og de får lov at få denne ene. I Kom ned Amanda er katten deres, og en vinterdag forsvinder den. De finder den dagen efter højt oppe i et træ, og den tør ikke kravle ned. En Falckmand kan heller ikke nå op til katten. Efter en lang og meget kold nat er det nabodamen, der til sidst får katten lokket ned og alle er glade. Lidt utraditionelle, men meget spændende illustrationer, af Cato Thau-Jensen følger og underbygger handlingen godt og er med til at gøre bøgerne til en god og vedkommende læseoplevelse for børn i slutningen af første klasse, der netop er begyndt at læse selv. Der er et opgaveark med i hver bog.