Bøger / skønlitteratur / roman

Amazonernes ring


Beskrivelse


Diana Morgan er en ambitiøs forsker ved Oxford, hvis fascination af amazonerne er dybt forbundet med hendes egen families historie. Lyssky gravrøvere lokker hende med på en hæsblæsende jagt i historiens fodspor fra antikken til det 21. århundredes Europa.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2013

af

af

Maria Sjøblom

d. 28. okt. 2013

Dan Browns kvindelige arvtager er på banen igen, og denne gang lægger hun sig endnu tættere på genren, der blander historie, spænding og mystik, og vi har endnu en bestseller til en meget bred målgruppe. Forsiden vil tiltale fans af genren.

Kombinationen af smuk kvinde i 40'erne, som er opvokset i Danmark, succesfuld i USA og brilliant forfatter, er jo nærmest ikke til at stå for og når der så tilsættes en spændende historie om stærke kvinder, så bliver historien næsten ikke bedre. Og dét beskriver kun forfatteren, som også havde massiv succes med slægtsromanen Julie. Denne gang kommer hun med historien om Diana Morgan, en ambitiøs forsker ved Oxford. Hun er ekspert i amazonerne, de mytologiske kvindelige krigere. Trods kollegaernes advarsler drager hun på en halsbrækkende jagt efter dette krigerfolk sammen med lyssky gravrøvere. Rejsen går fra Saharas ørken til Grækenland, Tyrkiet og hele vejen til Finland. Dianas fascination af amazonerne viser sig at være tæt forbundet med hendes egen families historie, og naturligvis blomstrer kærligheden til den arrogante og mystiske Nick undervejs. Dianas farefulde færd krydres med kapitler om de oprindelige amazoner, og historien sættes konstant ind i en historisk ramme omkring alt fra Illiaden til vinterkrigen i Finland.

Forfatteren rammer både stil og niveau kendt fra fx Da Vinci mysteriet, men bogen vil også tiltale fans af Kathleen McGowans Magdalene-linjen.

Førsteklasses underholdning med indhold, spænding og relevans.


litteratursiden.dk

d. 26. nov. 2013

af

af

Arne Larsen

d. 26. nov. 2013

Pragtfuld eventyrroman om de sagnomspundne amazoner, arkæologiske udgravninger, skruppelløse kunsthandlere og familiehemmeligheder. Indiana Jones og Lara Croft spøger kraftfuldt i baggrunden. Diana Mo...


Litteratursiden.dk [online]

d. 26. nov. 2013

af

af

Arne Larsen

d. 26. nov. 2013