Film baseret på den virkelige historie om piloten Barry Seal, der kommer til at arbejde for CIA, narkokartellet Medellin og Det Hvide Hus. For voksne med interesse for historiske dramaer og en vild personskildring.
Barry er en dygtig pilot i slut 1970'erne. Hans karriere tager gradvis en helt anden drejning: Først takker han ja til at tage overvågningsbilleder for CIA i Mellemamerika under den kolde krig. Dernæst får det berygtede Medellinkartel ham til at flyve narko ind i USA. Flyvningerne ekspanderer og omfatter våben og rekrutter. Barry kommer til at tjene så mange penge, at det bliver et problem for ham at opbevare og hvidvaske dem. I stedet for en livslang narkostraf skal Barry hjælpe Det Hvide Hus, men det får konsekvenser. Filmen skifter i tid mellem 1970'erne og 1986, hvor Barry har optaget filmklip af sig selv samt historiske klip med bl.a. Ronald Reagan.
Meget underholdende og velfortalt film, der i den grad giver lyst til at vide noget om Medellinkartellet og Barry selv. Historien er overraskende og humoristisk, og man sidder med fornemmelsen af, at hvis bare det halve er sandt, så er det stadig helt vildt. Tom Cruise spiller troværdigt som den charmerende fyr, der uden at opsøge begivenhederne, pludseligt står i orkanens øje.
En anden film, der også anvender humor til at fortælle historien om de enorme penge i våbensmugling er War dogsThe founder. Et andet usædvanligt amerikansk personportræt kan ses i The founderEn anden film, der også anvender humor til at fortælle historien om de enorme penge i våbensmugling er War dogs. Et andet usædvanligt amerikansk personportræt kan ses i .