Det er forbavsende, så mange af den gamle verdens dyr man kan genfinde i Nordamerika og tildels i Sydamerika. Det er også forbavsende, at dette faktum ikke i bogen sættes i forbindelse med den tidligere landtange over Beringsstrædet, noget man dog har været enige om i lang tid. Ellers har vi her en beskrivelse af en stor del af hvirveldyrene i verdensdelen, ganske svarende til tidligere udkomne bind i serien, men med et sprog, der synes at være lidt mere knudret og med unøjagtige oplysninger om enkelte arter, f. eks. om Vaskebjørnens spisevaner. Men grundtonen i beskrivelserne er stadig præget af en tiltalende tolerance: der bør være plads til både dyr og mennesker.