Bøger / faglitteratur til børn

Amishfolket


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Mads Overmark

2007

Bogen henvender sig til skolens overbygning (12-15 år). Den er et genoptryk af en tidligere udgave. Der er ikke nogle afgørende forskelle på denne og den forgående. Fagbogen giver en bred indsigt i Amishfolkets tro og liv. De er en gruppe mennesker, der lever i USA. Selvom der blot findes 200.000 medlemmer, er det på mange måder en bemærkelsesværdig religiøs retning. De lever strengt efter deres fortolkning af Bibelen, og deres levevis har ikke ændret sig meget de sidste 300 år. Den er præget af forfølgelserne i Europa og en afvisning af det moderne samfund, der omgiver dem. Ganske interessant er det, at sekten tillader deres unge at eksperimentere med det moderne samfunds velsignelser. I det hele taget er der ikke den skingre tone over dem, som der ellers ofte er ved religiøs fundamentalisme. Teksten er interessant og letlæst, men bogens sort/hvide layout er nøjsomt som Amishfolkets levevis og vil næppe have den store appel til børnene. Der er en del spændende muligheder med bogen: børnene kan sammenligne med andre sekter og religioner, de kan arbejde med vilkårene for mennesker, der er anderledes, og der er rig mulighed for at holde Amishfolkets værdier op mod deres egne. En god tekst til projektarbejde og samfundsfag.


Bibliotekernes vurdering

d. 9. mar. 1998

af

af

Lasse Andersson (skole)

d. 9. mar. 1998

En velskrevet og informationsrig bog om denne særprægede amerikanske sekt. Bogen gennemgår indledningsvis Amishfolkets voldsomme europæiske baggrund, sektens flugt til Amerika og hvordan de etablerede sig i den nye verden. De følgende kapitler beskriver grundigt Amishfolkets levevis og hvordan en absolut ikke-materialistisk sekt kan fungere og overleve i den nok mest materielt orienterede af alle verdner - det er fascinerende læsning. Modsat de fleste andre religiøse sekter udøver Amishfolket ingen missionerende virksomhed, de er efter seje stridigheder med staten fritaget for militærtjeneste, de dyrker flittigt jorden efter principper vi i dag kalder økologiske og bæredygtige o.m.a. - livsholdninger der fremtvinger en vis respekt. Bogen beskriver også sektens pudsige holdning til f.eks. knapper og livremme. Teksten er overskuelig og let tilgængelig. Hist og her brydes tesktbilledet af faktabokse og sort/hvid fotos. Bag i bogen findes ordliste, litteratur- og adresseliste samt et godt register. Bogen kan læses fra 6. klasse, men vil især være velegnet til tema- og projektarbejde i de større klasser. Vi har ikke andet om Amishfolket på skolebiblioteket.


Bibliotekernes vurdering

d. 9. mar. 1998

af

af

Birgit Hald

d. 9. mar. 1998

Amishfolket er den første bog på dansk om de specielle, kristne samfund i USA, der har isoleret sig fra det omgivende samfund og stort set lever, som de gjorde, da de første Amishfolk kom til landet i 1737. Bogens målgruppe er primært voksne, men den er skrevet i et enkelt - til tider lidt patetisk - sprog med korte sætninger, der kan læses fra 12 år med hjælp fra ordlisten. Børn vil dog savne ikke at blive præsenteret for og se fotos af nogle Amish, men disse bryder sig ikke om at blive fotograferet, så de fleste af de lidt utydelige sort/hvide fotos med personer på viser dem bagfra. Herudover er bogen illustreret med tegninger, der er mere oplysende end kunstneriske. Erik Borries beskriver først Amishfolkets baggrund og leveregler. Derefter gennemgår han forholdet til de andre amerikanere, og efter kapitler om kultur og dagligliv kommer han ind på forholdet til moderne teknologi og turister. Mange af bogens oplysninger gentages i kommentarerne til billederne eller i andre kapitler. Bagest er der en lang, annoteret liste over amerikanske bøger og en film samt den danske titel Amish- og countrydukker af M. Sandqvist (1997). Erik Borries er rejseleder og har besøgt Amish-samfundene i USA mange gange.


Kristeligt dagblad

d. 29. dec. 1999

af

af

Erling Glad

d. 29. dec. 1999