I fortalen til Amleth skrev Oehlenschläger, at »det maaskee synes forvovent her at have behandlet et Emne, som gav Anledning til et af Shakespeares Mesterværker; dog Hamlet og dette Dramaligne vel hinanden i Navn, tildeels i Fabel .. .« (Poetiske Skrifter, bd. 12). Det samme kan med en vis ret siges om denne udgave, som har været opført i Aarhus i 200-året for digterens fødsel,efter at den har været igennem en kraftig foryngelseskur hos Klaus Hoffmeyer og Sten Kaalø. De har været meget loyale overfor O.s idé med stykket, som - stadig i følge fortalen -var at skabe etdrama over det sagn, som Saxo fortæller i sin krønike; et drama, som ikke burde mangle i »det Gallerie af Historiemalerier, jeg fra Tid til anden har meddelt mine Landsmænd«. Til gengæld har deskrællet en hel masse af den oehlenschlägerske ordsalat væk, således at stykkets handling fremstår mindre tilsløret. Teksten er nu i høj grad læsbar, men når Hoffmeyer og Kaalø taler om »stykketspoetiske og politiske intuitionog dets teatermæssige »drive«,« overvurderer de nok teksten.