Bøger / skønlitteratur til børn / dramatik

Amor & Ham hader vi


Beskrivelse


Amor: Skuespil om kærlighed og forelskelse på tværs af sociale skel og køn. 13 roller, 7 locations. Varighed: Ca. 90 minutter.
Ham hader vi: Skuespil der tager livtag med mange store problemstillinger som vold i hjemmet, incest og pludselig død. 6 roller, 8 locations. Varighed: Ca. 90 minutter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. apr. 2016

af

af

Inger Nygaard Kaad

d. 12. apr. 2016

To skuespil for unge. Det ene har forelskelse som emne, det andet incest/vold/svigt i familien. For dramainteresserede fx lærere, der skal sætte ungdomsforestillinger op.

To ungdomsdramaer i samme udgivelse. Det første stykke "Amor" omhandler forelskelse på tværs af sociale skel og køn. Dramaet tager fat på de problemer, unge tumler med i forhold til kærlighed og identitet. Det andet stykke "Ham hader vi" er et familiedrama, der tager livtag med mange store problemstillinger: vold i hjemmet, incest, anbringelse uden for hjemmet, pludselig død samt det at forenes som familie igen. Begge skuespil har primært unge skuespillere som rollebesætning.

Dramaer med stærke ungdomsportrætter, der fænger. De mange massive problemer i samme stykke, kan virke overvældende. Men til målgruppen - både på scenen og blandt publikum - er de tunge emner ofte i fokus. Der er mange fejl i bogen fx stavefejl som "bobbel" i stedet for "boble", "nød" i stedet for "nødt", "vat" i stedet for "var" osv., manglende "r" på verber i nutid, ord der er sat sammen, som ikke skal være det fx "forevigt" i stedet for "for evigt". Der er også deciderede ordfejl, som generer læsningen fx "forsaget" i stedet for "forårsaget".

Drengen der vandt det hele ; Skyggepigen ; Hate crime ; En fugl. indeholder fire dramaer, hvor kærlighed og identitet også er emnerne. Der døde du! ; Søstre på kanten ; Du gode menneske dog indeholder tre skuespil om tragiske ungdomsskæbner:Drengen der vandt det heleSkyggepigenHate crimeEn fuglDer døde du!Søstre på kantenDu gode menneske dogDrengen der vandt det hele ; Skyggepigen ; Hate crime ; En fugl. indeholder fire dramaer, hvor kærlighed og identitet også er emnerne. Der døde du! ; Søstre på kanten ; Du gode menneske dog indeholder tre skuespil om tragiske ungdomsskæbner:.



Informationer og udgaver