Michael Haneke's Guldpalmevinder og Oscarvinder for bedste udenlandske film tematiserer alderdom og livslang kærlighed og er blevet en universel film om levet liv som man ikke glemmer. Fra 15 år.
Anna og Georges Laurent, der er i firserne, lever et stille liv i deres lejlighed i Paris. De er tæt forbundne i deres interesser for kunst og musik og et langt liv sammen. Da Anna får et slagtilfælde ændres deres livs voldsomt. Anna bliver stadig dårligere og ønsker ikke at leve mere. Men Georges vælger at følge hendes ønske om ikke at komme på plejehjem og passer hende, en opgave der placerer ham i adskillige dilemmaer. Hovedrollerne spilles med uforglemmelig afdæmpethed og indlevelse af to af de helt store skuespillere fra fransk intellektuel filmkunst, Jean-Louis Trintignant (Manden og kvinden, Medløberen) og Emmanuelle Riva (Hiroshima, min elskede). Deres spil løfter filmen fra det triste til et opløftende portræt af to mennesker, der har været tæt forbundne gennem hele livet.
Filmen er et kammerspil for to, der for en sjælden gangs skyld har fokus på ældre mennesker. Hvor Michael Haneke i tidligere film som Funny Games og Pianisten hudløst skildrer menneskets ondskab, er han her mere optimistisk på trods af at filmen handler om kroppens og sindets opløsning.
"Livet er smukt", siger Anna i en tilstand, hvor hun trods sin tilstand genopliver det lange livs stærke oplevelser. Det er en usentimental og universel film om livslang kærlighed og livets ophør.