Bøger / faglitteratur

Anarkismens ABC


Beskrivelse


Alexander Berkmans (1870-1936) introduktion fra 1929 til grundelementerne i den anarkistiske ideologi og tankegang.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. jan. 2011

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 4. jan. 2011

Henvender sig til en snæver målgruppe der enten historisk har en interesse i anarkistiske tanker og ideer eller aktuelle anarkistiske grupperinger, som ønsker at læse om en af hovedskikkelserne i den anarkistiske bevægelse.

Berkman blev født i 1870 i Litauen. Han blev hurtigt en ledende skikkelse i den anarkistiske bevægelse og kom senere til Amerika og Rusland, hvor han deltog i det revolutionære arbejde, inden han desillusioneret rejste videre til Tyskland og senere Frankrig, hvor han tog sit eget liv i 1936. Anarkismens ABC udkom oprindeligt i 1929. I et enkelt og letlæseligt sprog beskrives grundelementerne i den anarkistiske ideologi og tankegang, men den bærer i høj grad præg af at være skrevet for mere end 90 år siden.

Bogen er 1. gang oversat til dansk i begyndelsen af 1970'erne. Anarkismens grundideer er behandlet både i bøger om forskellige politiske ideologier samt flere anarkisters værker er oversat til dansk, fx Michail Bakunin: Autoritet eller selvforvaltning, 1979, Kropotkin: En anarkists erindringer, 1984 og Emma Goldman: Anarkistiske erindringer, 1976.

En næsten 100 år gammel lettilgængelig indføring i anarkismens tanker og idéer skrevet af en af hovedskikkelserne i den anarkistiske bevægelse.